L 76 Forslag til lov om innovationsforeninger.

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 76, L 77 og L 71.

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven bliver det muligt at etablere innovationsforeninger. Innovationsforeningernes formue skal minimum udgøre 100 mio. kr., og medlemsandele skal mindst have en pålydende værdi på 500.000 kr. Det forudsættes i loven, at innovationsforeningerne skal investere i anparter og unoterede aktier i fortrinsvis mindre og mellemstore virksomheder. Innovationsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet.

Lovforslaget blev fremsat som led i regeringens initiativer med henblik på at sikre mere stabile rammer for pensionsopsparing og fremme formidlingen af risikovillig kapital. Forslaget lå i forlængelse af regeringens dialog med pensionsbranchen om, hvordan pensionsinstitutterne bedst kan fremme kapitaltilførslen til mindre (innovative) virksomheder.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med L 71 og L 77.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (S, SF, CD, RV, EL, KRF og FRI) mod 44 (V, KF, DF, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Pia Larsen (V), Mariann Fischer Boel (V), Pernille Sams (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Egil Møller (DF), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Frank Aaen (EL)