B 29 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af forvaltningsdomstole, ændring af klagebehandlingen i forbindelse med tilkendelse af sociale ydelser og præcisering af den sociale lovgivning.

Af: Anne Baastrup (SF) , Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til

- at oprette forvaltningsdomstole med kompetence i sociale sager,

- at nedbringe sagsbehandlingstiden i disse sager og

- at begrænse rummet for fortolkning i den sociale lovgivning.

Formålet med beslutningsforslaget var at forbedre borgernes retsstilling ved at sikre en større socialretlig kompetence hos domstolene, reducere de menneskelige omkostninger ved lange sagsbehandlingstider og give mere ensartethed i afgørelser på det sociale område.