L 21 Forslag til lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Af: Skatteminister Frode Sørensen (S)
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 20 og L 21.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Lovforslaget indeholdt en fuldstændig gennemskrivning af den gældende lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for lovforslaget var, at indførelsen af fåmandsforeninger gav forventning om, at flere midler ville blive anbragt i kontoførende foreninger. Endvidere var den gældende lov vanskeligt tilgængelig, mangelfuld og på nogle punkter misvisende.

Lovforslaget byggede på de gældende regler om gennemsigtighed og blev behandlet sammen med L 20, jf. samtalen ovenfor.
Partiernes ordførere
Henrik Sass Larsen (S), Svend Aage Jensby (V), Flemming Hansen (KF), Lene Garsdal (SF), Klaus Kjær (DF), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Frank Aaen (EL)