L 42 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere).

Af: Indenrigsminister Karen Jespersen (S)
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget gennemførte to EU-retsakter i dansk ret, nemlig en forordning om fri bevægelighed for visumindehavere og et direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse.

Det fremgik af bemærkningerne, at Danmarks forbehold på det retlige område betød, at Danmark ikke havde deltaget i EU's ministerråds vedtagelse af de to retsakter. Formålet med lovforslaget var derfor, at Danmark kunne tiltræde dem som en folkeretlig forpligtelse. Begge retsakter lå inden for det område, som har med Schengensamarbejdet at gøre.