B 43 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering tilbage fra Finansudvalget.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede miljøministeren til at trække aktstykke nr. 86 af 3. december 2001 tilbage fra Finansudvalget. I aktstykket søgte ministeren om tilslutning til, at der blev oprettet et Institut for Miljøvurdering.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne bl.a. ønskede at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige miljøøkonomiske analyser, at få afklaret, hvordan regeringen fremover ville udforme og nyttiggøre sammenhængende miljøokonomiske analyser, og at få afklaret, hvordan regeringen i fremtiden ville miljøvurdere finansloven, aktstykker i Finansudvalget, nye love m.m.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 49 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte for, 65 (V, DF og KF) imod.
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Pernille Blach Hansen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)