B 56 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af partikelfiltre på busser og lastbiler.

Af: Ole M. Nielsen (KrF) , Bodil Kornbek (KrF) , Jann Sjursen (KrF) og Tove Videbæk (KrF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden den 1. juli 2002 at indføre krav om partikelfiltre for dieseldrevne busser og lastbiler inden for særlige miljøzoner i landets 4 største byer efter nærmere angivne retningslinjer.

Formålet med beslutningsforslaget var at forbedre miljøet og sundheden i de større byer, hvor der færdes og bor mange mennesker.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Torben Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Ole Sohn (SF), Christian Brix Møller (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)