Luk

Luk
Luk

Luk

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om køb.

(Revision af regler om forbrugerkøb m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

2. beh afbrudt og forsl henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder forskellige ændringer i reglerne om forbrugerkøb. Bl.a. følgende:

- Fristen for at klage over mangler ved salgsgenstanden forlænges fra 1 til 2 år.

- Sælger kan ikke længere tage et generelt forbehold for eventuelle mangler ved salgsgenstanden.

- Hvis salgsgenstanden er mangelfuld, har forbrugeren som udgangspunkt ret til at vælge mellem at få leveret en ny vare eller at få varen repareret.

Formålet med lovforslaget var navnlig at gennemføre forbrugerkøbsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed).

Direktivets gennemførelse havde været behandlet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som afgav betænkning i juni 2001 (betænkning nr. 1403/2001 om gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet).

Lovforslaget svarede med enkelte ændringer til det lovudkast, som var indeholdt i arbejdsgruppens betænkning.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF); 1 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Lissa Mathiasen (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)