L 95 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Slovenien.

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 94 og L 96.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Slovenien og gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at for så vidt angik forholdet mellem Danmark og Slovenien afløste den foreliggende overenskomst overenskomsten fra 1981 mellem Danmark og det tidligere Jugoslavien.

Overenskomsten baserede sig i vidt omfang på den af OECD udarbejdede modeloverenskomst.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 18 (1. samling).

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (V, S, KF, SF, RV, EL og KRF) mod 15 (DF).
Partiernes ordførere
Sven Buhrkall (V), Claus Larsen-Jensen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage Frandsen (SF) og Ole M. Nielsen (KrF)