B 121 Forslag til folketingsbeslutning om et bedre fysisk og psykisk miljø for børn i daginstitutioner.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at lovgive om et bedre fysisk og psykisk miljø for børn i daginstitutioner.

Forslagsstillerne ønskede at forbedre forholdene for børn i daginstitutioner ved at indføre regler for det miljø, som børnene færdedes i. Forslagsstillerne fandt det ulogisk, at der for voksne var faste regler for det miljø, der skal være på arbejde, mens det tilsvarende ikke gjaldt for børn.
Partiernes ordførere
Flemming Oppfeldt (V), Jette Bergenholz Bautrup (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Kim Sejr (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)