Luk

Luk
Luk

Luk

B 136 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en økonomisk ramme med henblik på finansiering af uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag.

Af: Jann Sjursen (KrF), Bodil Kornbek (KrF), Mogens Nørgård (KrF) og Tove Videbæk (KrF)
Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udenrigsudvalget (URU).

Efter beslutningsforslaget skulle regeringen etablere en flerårig ramme med en årlig bevilling på 5 mio. kr. til finansiering af den danske regerings forpligtelse til at fremme undervisning og erindring om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag. Beslutningsforslaget præciserede en række formål, som skulle finansieres af rammen, bl.a. officiel markering af Auschwitzdagen og en række oplysnings- og undervisningstiltag.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslaget skulle ses som en opfølgning på Stockholmerklæringen af 28. januar 2000, hvor Danmark sammen med de øvrige europæiske lande forpligtede sig til at fremme forskning, undervisning og erindring om holocaust.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 47 (S, SF, RV og KRF) stemte for, 60 (V, DF og KF) imod; 2 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Carsten Bo Jensen (S), Jesper Langballe (DF), Nina Berrig (KF), Morten Helveg Petersen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)