B 69 Forslag til folketingsbeslutning om overflytning af opgaverne i henhold til landbrugsloven fra de regionale jordbrugskommissioner til den amtskommunale forvaltning.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 62 og B 69.

Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag og at udarbejde ændringer i de administrative forskrifter, således at de regionale jordbrugskommissioners arbejdsopgaver i henhold til landbrugsloven fuldt ud blev overflyttet til den almindelige forvaltning i amtskommunerne.

Forslagsstillerne fandt, at de klart utilfredsstillende forhold i forbindelse med de regionale jordbrugskommissioners administration af landbrugsloven må have den konsekvens, at det fremover skal være en upartisk forvaltning, der skal træffe afgørelse i sagerne på linje med, hvad der gælder for sager i henhold til planlovgivningen.
Partiernes ordførere
Jens Kirk (V), Erik Mortensen (S), Christian H. Hansen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Bodil Kornbek (KrF)