F 64 Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer om initiativer i forlængelse af rapporten »Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene«, herunder hvordan regeringen vil sikre, at liberalisering ikke medfører forringelser for miljøet og prisstigninger for forbrugerne?

Til: Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 107. Af Eyvind Vesselbo (V), Jørn Dohrmann (DF), Nina Berrig (KF) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).

Fremsat ............... FF 9407
Vedtaget ............... FF 9539

V 108. Af Pernille Blach Hansen (S), Jørn Jespersen (SF) og Elsebeth Gerner Nielsen (RV).

Fremsat ............... FF 9411
Bortfaldet .............. FF 9539

V 109. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............... FF 9423
Bortfaldet .............. FF 9539

Fuld tekst:

V 107. Af Eyvind Vesselbo (V), Jørn Dohrmann (DF), Nina Berrig (KF) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF):

»Folketinget noterer, at regeringen har fremlagt rapporten »Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene«.

Man har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig, at et hovedsigte med rapporten er at igangsætte et serviceeftersyn på en række forsyningsområder med henblik på at vurdere, om opgaverne løses på den økonomisk mest fordelagtige måde - med respekt for de gældende miljømæssige målsætninger.

Folketinget imødeser på den baggrund med interesse en drøftelse af resultateme af de nævnte eftersyn, når disse løbende foreligger.«

V 108. Af Pernille Blach Hansen (S), Jørn Jespersen (SF) og Elsebeth Gerner Nielsen (RV):

»Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at en eventuel kommende liberalisering af vand- og affaldsområdet ikke medfører

- dårligere beskyttelse af miljø og natur, og

- prisstigninger, som ikke er begrundet i miljøforbedringer.«

V 109. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Idet Folketinget ikke kan støtte hovedlinjen i regeringens publikation med titlen »Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene«, opfordrer Folketinget regeringen til at forhindre bortsalg af offentlige eller forbrugerejede hvile i sig selv-virksomheder inden for miljø- og energiområdet, herunder salg af vandværker, ledningsnet, kloakker, skove, rekreative områder, C02-kvoter og miljøanlæg af væsentlig betydning som f.eks. spildevands- og forbrændingsanlæg. Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at arbejde for offentlig drift på miljø- og energiområdet og at modvirke udliciteringer af drift.«

Afstemning:

V 107 vedtaget med 61 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 46 (S, SF, RV og EL).

V 108 og V 109 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Pernille Blach Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Nina Berrig (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)