L 14 Forslag til lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk-pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 13, L 14, L 15 og L 16.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde en ny protokol til ændring af den dansk-pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. oktober 1987 og dermed gennemføre protokollens bestemmelser i Danmark, når protokollens betingelser herfor er opfyldt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten fra 1987 indeholdt nogle bestemmelser, der var udløbet efter en periode på 10 år, men som det først nu havde været muligt at nå til en afklaring med Pakistan om.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Jacob Buksti (S), Mikkel Dencker (DF), Nils-Ole Heggland (KF), Morten Homann (SF) og Mogens Nørgård (KrF)