Luk

Luk
Luk

Luk

L 169 Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler.

(Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder følgende ændringer af forsikringsaftaleloven:

- En lempelsesregel, der giver mulighed for i særlige tilfælde at se helt eller delvis bort fra, at forsikringstageren ved forsikringstegningen uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger.

- En samlet revision af reglerne om præmiebetaling og en genoplivningsregel.

- En regel om retten til at kræve acontobetaling.

- En regel om, at selskabet efter anmodning skal begrunde afslag på at tegne forsikring og opsigelse af forsikring.

- En regel om forældelse efter samme regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen.

- En regel om, at skadelidte i tilfælde af skadevolderens/sikredes konkurs har et direkte krav mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab.

Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, som blev afgivet af et udvalg under Justitsministeriet.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer; 1 (TF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Frode Sørensen (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Jann Sjursen (KrF)