L 30 Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer.

Af: Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Loven giver mulighed for forlængelse af anmeldte rettigheder til indvinding af andre råstoffer end sand, sten og grus, dvs. ler, kridt, kalk, granit, tørv osv. Herudover ændrer loven reglerne for indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen, så miljøministeren i helt særlige tilfælde kan give dispensation til indvinding af andre råstoffer end sand, grus og ral.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslagets hovedformål var at sikre både myndighederne og erhvervet et mere hensigtsmæssigt administrationsgrundlag og en mere hensigtsmæssig råstofindvinding i forbindelse med udløbet den 1. juli 2003 af de anmeldte rettigheder til indvinding.

Lovforslaget vedtaget med 68 stemmer (V, DF, KF, RV og KRF) mod 1 (EL); 39 (S og SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Helge Mortensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Bodil Kornbek (KrF)