L 57 Forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 57 og L 68.

Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Optaget 6/12 02 FF 2476 af Boligudvalget (BOU).

Loven giver mulighed for skattefradragsret for pensionsinstitutter og andre selskabsskattepligtige institutter, der bygger boliger til udlejning, når der er givet tilsagn herom. Tilsagnene tildeles efter ansøgning og inden for en ramme på 1 mia. kr. i perioden 2003-07.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at antallet af private udlejningsboliger var for lavt, og at der skulles bygges flere private udlejningsboliger til en rimelig pris og i områder, hvor der var mangel på boliger. Lovforslaget var en del af regeringens boligpolitiske udspil »Flere boliger - vækst og fornyelse på boligmarkedet« og skulle ses i sammenhæng med L 51, L 52, L 53, L 54, L 55 og L 56. Der henvises til omtalen af disse forslag.

Lovforslaget vedtaget med 90 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 10 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Ole Stavad (S), René Skau Björnsson (S), Freddie H. Madsen (DF), Carina Christensen (KF), Morten Homann (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)