Luk

Luk
Luk

Luk

B 112 Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede muligheder for frakendelse m.v. af retten til at administrere udlejningsejendomme.

Af: Morten Homann (SF), Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)
Samling: 2003-04
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh. henvist til Boligudvalget (BOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, hvorefter retten til at administrere udlejningsejendomme kunne frakendes i fire nærmere beskrevne tilfælde. Baggrund:

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at forslagstillerne fandt, at de eksisterende muligheder for at frakende udlejere ret til at administrere udlejningsejendomme ikke i praksis fandt tilstrækkelig anvendelse, og at der var behov for en skærpelse heraf.

Under beslutningsforslagets behandling stillede forslagsstillerne ændringsforslag om, at to af de beskrevne tilfælde om udvidelse af adgangen til frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme udgik af beslutningsforslaget.

Tilsvarende stillede forslagsstillerne ændringsforslag om, at to forslag om, at frakendelse ikke skulle kræve kommunalbestyrelsens samtykke, og at tvungen administration kunne ske, når Grundejernes Investeringsfond én gang havde overtaget en vedligeholdelsessag, udgik.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 39 (S, SF og EL) stemte for, 58 (V, DF, KF, RV og KD) imod.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), René Skau Björnsson (S), Freddie H. Madsen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF) og Martin Lidegaard (RV)