B 197 Forslag til folketingsbeslutning om jobskabelse for arbejdsløse akademikere og it-uddannede.

Af: Ole Sohn (SF) , Aage Frandsen (SF) , Lene Garsdal (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage initiativ til at skabe flere job ved

- at skabe nye job for arbejdsløse akademikere og it-uddannede gennem dansk opfyldelse af Barcelonamålsætningen for forskning,

- at indføre en isbryderordning for akademikere i små og mellemstore virksomheder,

- at fremrykke generationsskiftet i gymnasiet og

- at fremrykke investeringer i digital forvaltning og elektroniske patientjournaler.

Ifølge forslagsstillerne kunne der ikke skabes danske job ved at konkurrere med udlandet på lønninger. I stedet kunne der skabes job ved at sikre danske virksomheder bedre muligheder for at konkurrere på viden og kvalifikationer, og derfor mente forslagsstillerne, at Danmark skulle satse mere på bedre uddannelse og øget forskning.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Lene Jensen (S), Søren Krarup (DF), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF), Søren Søndergaard (EL) og Mogens Nørgård (KD)