B 65 Forslag til folketingsbeslutning om genoprettelse af Fiil Sø og omgivelser.

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage de nødvendige skridt til genopretning af Fiil Sø, dels ved statslig overtagelse af den jord, som ejes af A/S Fiil Sø, dels ved oprettelse af et samlet naturområde omfattende den genskabte sø og de omkringliggende 1.200 ha skov og tilstødende klit- og hedearealer på ca. 900 ha.

Det fremgik af bemærkningerne, at det efter forslagsstillernes vurdering ville give mere miljø for pengene, hvis man genskabte Fiil Sø til tilstanden før den store afvanding i 1940'erne.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Torben Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kristen Touborg (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KD)