B 110 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælp for udvalgte grupper af flygtninge.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage initiativ til bl.a. at fritage flygtninge med behandlingskrævende traumer og flygtninge over 50 år uden nævneværdig uddannelsesmæssig baggrund for starthjælp og i stedet tildele dem kontanthjælp.

Endvidere skulle initiativerne omfatte screening af alle flygtninge for psykiske og fysiske lidelser som følge af tortur m.m. og forøgelse af antallet af behandlingspladser inden for det psykiatriske hospitalsvæsen med henblik på at nedbringe ventetiden for traumatiserede flygtninge.

Forslagsstillerne skrev i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at de ønskede starthjælpen afskaffet for alle, men da der ikke var politisk flertal for det, skulle dette beslutningsforslag afhjælpe situationen for de dårligst stillede flygtninge.
Partiernes ordførere
Flemming Oppfeldt (V), Karen J. Klint (S), Jesper Langballe (DF), Else Theill Sørensen (KF) og Elsebeth Gerner Nielsen (RV)