Luk

Luk
Luk

Luk

F 6 Hvilke grundlæggende ændringer af dansk forsvar planlægger regeringen i forbindelse med forhandlinger om et nyt forsvarsforlig - med særligt henblik på værnepligten, hjemmeværnet, fremtidig kasernestruktur, værnsstrukturen, materielanskaffelser samt betingelser for deltagelse i internationale opgaver?

Af: Villy Søvndal (SF) og Aage Frandsen (SF)
Til: Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V)
Samling: 2003-04
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 19. Af Villy Søvndal (SF).

Fremsat .............. FF 1472
Bortfaldet .............. FF 1508

V 20. Af Ulrik Kragh (V), Per Kaalund (S), Søren Krarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Morten Helveg Petersen (RV) og Betina Hoffmann (KD).

Fremsat .............. FF 1480
Vedtaget ............... FF 1508

Fuld tekst:

V 19. Af Villy Søvndal (SF):

»Folketinget opfordrer regeringen til

- at tilrettelægge en åben proces frem mod indgåelse af et nyt forsvarsforlig med inddragelse af Folketingets partier og offentligheden,

- at gøre op med de dele af forsvaret, der stadig er rester fra den kolde krig (værnepligten, hjemmeværnet, utidssvarende strukturer m.v. - samt sikre et effektivt civilt beredskab),

- at vende tilbage til den danske tradition for at placere FN i den centrale rolle i forbindelse med anvendelse af militær magt og

- at opbygge en humanitær indsatsbrigade, der ligger i forlængelse af den danske tradition for at deltage i international konfliktløsning.«

V 20. Af Ulrik Kragh (V), Per Kaalund (S), Søren Krarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Morten Helveg Petersen (RV) og Betina Hoffmann (KD):

»Folketinget noterer sig og tager til efterretning, at

- regeringens overvejelser om forsvarets udvikling efter 2004 tager udgangspunkt i de sikkerhedspolitiske vilkår, som skitseret i redegørelsen fra den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe,

- forsvaret på den baggrund skal styrke sin evne, dels til at bidrage til totalforsvaret bl.a. for at imødegå og afbøde virkningen af terrorhandlinger, dels til at opstille veludrustede militære styrker til udsendelse i internationale opgaver,

- bl.a. hjemmevæmets opgaver og struktur, værnepligtens indhold og længde samt det civile beredskabs og forsvarets opgaver og struktur overvejes for at opnå den mest fleksible og effektive anvendelse af samfundets ressourcer til at imødegå de nye udfordringer,

- de militære styrker skal kunne anvendes både internationalt, herunder i rammen af FN, OSCE og NATO's Response Force, og inden for rigets grænser i forsvaret af Danmark, og

- det er regeringens hensigt at indlede politiske drøftelser om et nyt forsvarsforlig i foråret 2004.«

Afstemning:

V 20 vedtaget med 94 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KD) mod 11 (SF og EL).

V 19 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ulrik Kragh (V), Per Kaalund (S), Søren Krarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Villy Søvndal (SF), Morten Helveg Petersen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)