L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2004.

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 2 af 18-12-2003
Meddelelse fra udvalg om mundtlig indstilling 18-12-03 F 3567

Lov nr. B 2 af 19. december 2003.

Efter 1. beh henvist til Finansudvalget (FIU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Finansudvalget (FIU).

3. beh afbrudt og forsl henvist til Finansudvalget (FIU).

Ifølge finansloven for 2004 bliver den såkaldte driftsramme på 341,2 mia. kr., og overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsrammen er budgetteret til 25,8 mia. kr.

Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 229, der blev fremsat den 26. august 2003, jf. Årbog & Registre 2002-03 side 193. I henhold til grundlovens § 45 skal forslag til finanslov fremsættes senest 4 måneder før finansårets begyndelse.

I tillægsbetænkningen stillede finansministeren 428 ændringsforslag, Kristendemokraterne stillede 41, Socialdemokratiet 118, Socialistisk Folkeparti 15 og Det Radikale Venstre 47 ændringsforslag. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stillede sammen 6 ændringsforslag.

Uden for tillægsbetænkningen stillede Enhedslisten 122 ændringsforslag og Den Nordatlantiske Gruppe 1 ændringsforslag.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KD) mod 12 (SF og EL).