Luk

Luk
Luk

Luk

L 203 Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel og lov om godskørsel.

(Fjernbuskørsel, menneskesmugling, transport af dyr, ansvar for økonomiske vanskeligheder samt bortfald af tilladelser).

Af: Trafikminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at der kan udstedes tilladelse til fjernbuskørsel til offentlige myndigheder eller til virksomheder, der er helt eller delvis offentligt ejede, hvis kørslen udbydes til private busvirksomheder og ruten ikke krydser Storebælt, Kattegat eller Langelandsbæltet.

Desuden indfører loven regler om tilbagekaldelse af bus- og godskørselstilladelser ved overtrædelse af reglerne om menneskesmugling eller reglerne om beskyttelse af dyr under transport.

Ifølge bemærkningerne skulle lovforslaget sikre eksisterende offentligt drevne fjernbusruter ud over 2004, hvor deres tilladelser ifølge den seneste ændring af busloven fra 2002 udløb. Se også omtalen under lovforslag nr. L 165 i Årbog & Registre 2001-02, 2. samling, side 355.

Desuden ønskede regeringen at gøre det muligt at tilbagekalde en virksomhedstilladelse ved overtrædelse af reglerne om menneskesmugling og reglerne om dyretransport på linje med overtrædelse af f.eks. færdselslovgivningen, miljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KD); 1 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Flemming Damgaard Larsen (V), Peder Sass (S), Poul Fischer (DF), Kaj Ikast (KF), Morten Homann (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KD)