Efter 1. beh. henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører et fundament af regler, som alle virksomheder skal opfylde, og desuden fastsættes minimumsregler i de enkelte regnskabsklasser, A, B, C og D, hvor A er for de mindste virksomheder, f.eks. enkeltmandsfirmaer, der ikke er forpligtet til at aflægge regnskabsrapport. Statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder skal dog alle uanset størrelse følge de strengere IAS-krav (International Accounting Standards) til regnskabsaflæggelse.

Loven medfører en række lettelser, men også skærpelser, f.eks. ændringer af ledelsesberetningen for store selskaber og ophævelse af adgangen til at udelade dattervirksomheder med forskellig aktivitet af konsolideringen.

Lovforslaget indførte de internationale regnskabsstandarder, der især skulle lette arbejdet for små og mellemstore virksomheder med at aflægge årsrapport, og gav virksomheder muligheder for valgfrihed mellem flere regnskabsstandarder. Den såkaldte IAS-forordning (Rådets forordning 2002/1606/EF af 19. juli 2002) bygger på de internationale regnskabsstandarder.

Endvidere indførte lovforslaget en række ændringer i medfør af direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 og direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 om årsregnskaber og konsoliderende regnskaber m.v.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF, RV og KD) mod 45 (S, SF og EL).