B 126 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af avanceskat på andelsboliger, der sælges i spekulationsøjemed m.v.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om en avanceskat til beskatning af andelsboligforeninger, som likviderede sig selv og frasolgte andelene (ejendommen) til markedspris.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at formålet med forslaget var at modvirke spekulation i andelsboligen. Baggrunden herfor var en række eksempler på andelsboligforeninger, som havde opløst sig selv for at sælge andelene til markedspris. På den måde slap de enkelte andelshavere uden om maksimalprisbestemmelserne og fik på den måde en skattefri gevinst på baggrund af ejendommens friværdi.