B 49 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at arbejde for forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere.

Det fremgik af bemærkningerne, at der skulle gælde et generelt forbud mod bromerede flammehæmmere, indtil det var bevist, at de ikke var persistente eller bioakkumulerbare, og at de ikke var giftige eller havde andre alvorlige skadevirkninger på miljø og sundhed.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Jytte Wittrock (S), Jørn Dohrmann (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Mogens Nørgård (KD)