B 63 Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats for vaccinationsprogrammer for børn blandt verdens fattigste.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at gennemføre en målrettet og fokuseret indsats for vaccinationsprogrammer for børn blandt verdens fattigste med en ekstrabevilling på i alt 200 mio. kr. i perioden 2005-2008.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henviste forslagsstillerne til, at vacciner var et af de mest effektive og billige redskaber til at reducere børnedødeligheden i udviklingslandene. Hvert år døde ca. 10 millioner børn i udviklingslandene, heraf 3 millioner på grund af manglende adgang til vacciner. Der var derfor behov for en øget indsats, så vacciner kom alle børn i verden til gode.