Luk

Luk
Luk

Luk

L 78 Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven.

(Arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.).

Af: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer bl.a., at pligtafleveringsinstitutionerne (især Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket) må fremstille eksemplarer af bl.a. internethjemmesider, film og radio- og tv-udsendelser i overensstemmelse med pligtafleveringslovens bestemmelser. Det pligtafleverede materiale kan gøres tilgængeligt for bl.a. personer med dokumenteret forskningsmæssig interesse. Derudover udvider loven adgangen til distribution af lydbøger til også at omfatte onlinedistribution og lign.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at et af hovedformålene med lovforslaget var at sikre, at ophavsretten ikke forhindrede indsamling og bevaring af materiale, som var underlagt pligtaflevering. Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag om en ny pligtafleveringslov, jf. lovforslag nr. L 77.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 102 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 102 stemmer.
Partiernes ordførere
Jens Rohde (V), Poul Qvist Jørgensen (S), Louise Frevert (DF), Carina Christensen (KF), Ole Sohn (SF), Naser Khader (RV), Pia Boisen (EL) og Jann Sjursen (KD)