Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:
V 20. Af Steen Gade (SF), Lars Christian Lilleholt (V), Pemille Blach Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF) og Martin Lidegaard (RV).
Fremsat 17-05-05 ...... FF 3064
Vedtaget 19-05-05 ...... FF 3173
V 21. Af Per Clausen (EL).
Fremsat 17-05-05 ...... FF 3087
Bortfaldet 19-05-05 ..... FF 3173
Fuld tekst:
V 20:
»Folketinget ser det som vigtigt at koble løsningen af nationale såvel som globale miljøproblemer og samtidig bidrage til vækst og beskæftigelse. Folketinget opfordrer regeringen til i forlængelse heraf at fortsætte en målrettet indsats for at fremme udviklingen og brugen af miljøeffektive teknologier, herunder at udarbejde en dansk handlingsplan for miljøteknologi og en redegørelse til Folketinget i næste samling. Folketinget opfordrer i den forbindelse regeringen til
- at identificere dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for miljø- og energieffektive teknologier,
- at skabe grundlag for en styrket indsats inden for rammerne af øgede offentlige forsknings- og udviklingsmidler, der afsættes i de kommende år,
- at skabe gode og langsigtede betingelser for en markedsbaseret udvikling af miljøenergieffektive teknologier, bl.a. inden for klimaområdet.«
V 21:
»Folketinget ser løsningen af nationale såvel som globale miljøproblemer i snæver sammenhæng med etablering af arbejdspladser, både for mennesker med kort og lang uddannelse.
Derfor opfordrer Folketinget regeringen til
- at fremlægge en plan for omlægning af den danske energiproduktion, sådan at den kan baseres udelukkende på vedvarende energikilder i løbet af 30 år, herunder en plan for investeringer i vind, sol og bølgekraft, såvel i forskning og udvikling som egentlige etablering af energiproduktion samt i omfattende energibesparelse,
- at tage udgangspunkt i løsning af globale miljøproblemer ved tilrettelæggelsen af fremtidige indsatser, bl.a. ved at fokusere på strategier, der kan nedbringe behovet for transport og forbruget af ressourcer.«
Afstemning:
V 20 vedtaget med 112 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF); 2 (EL) stemte hverken for eller imod.
V 21 var dermed bortfaldet.