L 110 Forslag til skatteforvaltningsloven.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Behandlet sammen: L 110 og L 111.

Efter 1. beh. henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven handler om, hvordan skatteforvaltningen kommer til at se ud efter kommunalreformen.

Hele den tidligere forvaltning af skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering m.v. bliver samlet i en statslig enhedsforvaltning. Denne enhedsforvaltning bliver dannet gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning, og de forskellige told- og skattemyndigheder bliver samlet i en myndighed.

Forvaltningen bliver placeret lokalt rundtomkring i landet i 30 skattecentre. Der vil desuden blive lavet 30 statslige skatteankenævn, et for hvert skattecenter. Der sker ikke samplacering af skatteankenævn og skattecentre. Enhedsforvaltningen skal bistås af et skatteråd, der også får kompetence på afgiftsområdet.

Lovforslaget var en del af regeringens kommunalreform. Forslaget udmøntede sammen med lovforslag nr. L 111, L 112, L 113 og L 149 de dele af regeringens (V og KF) aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntnings- plan fra september 2004, som vedrørte skatteområdet.

Under udvalgsbehandlingen indgik regeringen en aftale vedrørende personaleområdet med S, DF og RV. Aftalen vedrørte personaleområdet for hele kommunalreformen, men tog udgangspunkt i det såkaldte procedurelovforslag, lovforslag nr. L 67. Aftalen medførte en række ændringsforslag, som fremgik af betænkningen over nærværende lovforslag. Et tilsvarende ændringsforslag indgik i betænkningen over lovforslag nr. L 112.

Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 130 folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget er vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).
Lovforslaget er vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Jens Peter Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Jakob Axel Nielsen (KF), Poul Erik Christensen (RV) og Frank Aaen (EL)
Sambehandlet med