L 127 Forslag til lov om voldgift.

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Med loven fås en helt ny lov om voldgift. Loven indeholder bl.a. regler forbehandling af voldgift, som finder sted i Danmark, regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af også udenlandske voldgiftskendelser og regler om danske domstoles bistand til voldgift, som finder sted i udlandet, eller hvor der endnu ikke er taget stilling til, hvor voldgiften skal behandles. Herudover indeholder loven bl.a. et forbud mod forudgående voldgiftsaftaler i forbrugerforhold. Bestikkelse af voldgiftsdommere kriminaliseres.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget i modsætning til den gældende vold- giftslov indebar en ny, mere omfattende vold- giftslov, der som udgangspunkt regulerede alle væsentlige spørgsmål, der kunne opstå i forbindelse med voldgift. Dette indebar bl.a., at grundlæggende principper af betydning for parternes retssikkerhed i forbindelse med voldgift, der for nogles vedkommende hidtil blev udledt af en sparsom retspraksis, blev lovfæstet. Lovforslaget fulgte de internationale standarder på området og forventedes at gøre det lettere for danske erhvervsvirksomheder, der opererede internationalt, at opnå aftaler om anvendelse af voldgift her i landet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Kim Christiansen (DF), Tom Behnke (KF), Elisabeth Arnold (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Line Barfod (EL)