L 91 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at amternes ansvar for grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af vandindvinding samt spildevandsudledning som udgangspunkt overføres til kommunerne. Dette gælder bl.a. for amternes beføjelser med hensyn til godkendelse og tilsyn med særligt forurenende virksomheder. Dog flyttes helt særlige myndighedsopgaver, herunder reguleringen af visse særligt forurenende virksomheder og kommunale spildevandsanlæg og affaldsanlæg, til staten. Endelig gennemfører loven en ændring af klagereglerne på området.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var det overordnede formål at gennemføre en forenklet arbejdsdeling på miljøbeskyttelsesområdet. Vedrørende klageadgang tilkendegav miljøministeren i betænkningen, at ministeren agtede at anvende sin bemyndigelse til at indføre en adgang til klage over kommunale afgørelser vedrørende kommunale virksomheder. Lovforslaget var en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på miljøområdet, og der henvises til lovforslag nr. L 86.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Pernille Blach Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Martin Lidegaard (RV), Steen Gade (SF) og Per Clausen (EL)