L 94 Forslag til lov om beskatning af søfolk.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh. henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget (SAU).

Med loven er sømandsfradragsloven blevet ophævet, og samtlige regler om beskatning af søfolk er samlet i en ny lov. De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere gældende regler er følgende:

- Anvendelsesområdet for DIS-ordningen (beskatning af søfolk) bliver det samme som for tonnageskatteordningen (beskatning af rederier). Begge er statsstøtteordninger, som hviler på samme EU-retlige grundlag.

- Det tidligere dispensationssystem i sømandsfradragsloven og efter praksis også i DIS-ordningen er afskaffet. Reglerne hviler nu alene på et objektivt grundlag.

- Sømandsfradraget, som tidligere var ganske kompliceret, er erstattet med et fast fradrag.

- Den tidligere opdeling af fartområder i udenrigsfart, nærfart og begrænset fart er forenklet, så der nu kun skelnes mellem begrænset fart og anden fart.

- Det er muligt for ejere af sandsugerfartøjer at modtage statsstøtte til arbejdsrelaterede omkostninger inden for de begrænsninger, som EU-retningslinjerne sætter. Det vil ske i form af en refusionsordning.

Formålet med lovforslaget var at tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til de nye EU-ret- ningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren og at lave en forenkling af reglerne for beskatning af søfolk.

Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 162, folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 40 (S, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 40 (S, SF og EL).
Partiernes ordførere
Peter Christensen (V), Jens Peter Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Poul Erik Christensen (RV) og Frank Aaen (EL)