B 8 Forslag til folketingsbeslutning om stop for sort rengøring m.v.

Af: Jørgen Arbo-Bæhr (EL) , Frank Aaen (EL) , Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2005-06
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Forslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der skulle modvirke, at servicevirksomheder, som solgte ydelser, der fortrinsvis bestod i at stille arbejdskraft til rådighed, unddrog de offentlige kasser moms og skat. Forslagsstillerne foreslog, at der bl.a. etableredes en egentlig autorisationsordning for disse virksomheder, f.eks. rengøringsvirksomheder. Offentlige institutioner skulle kun kunne benytte autoriserede virksomheder. Herudover skulle der indføres et udbyderansvar, og der skulle indføres sanktionsrammer, der gjorde det urentabelt for virksomheder at bryde loven.
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Kim Mortensen (S), Mikkel Dencker (DF), Allan Niebuhr (KF), Marianne Saxtoft (RV) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)