B 71 Forslag til folketingsbeslutning om et permanent juridisk rådgivningstilbud til gadens folk: hjemløse, gadeprostituerede og stofmisbrugere m.v.

Af: Jørgen Arbo-Bæhr (EL) , Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)
Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte forslag med henblik på at etablere et permanent juridisk rådgivningstilbud, der rettede sig mod de mest sårbare socialt udsatte personer, som levede en stor del af deres liv på gaden, f.eks. hjemløse, gadeprostituerede, psykisk syge og stofmisbrugere. Det var forslagsstillernes ønske at styrke retssikkerheden for disse personer, idet langt de fleste af disse udsatte med et behov for retshjælp ikke kendte deres rettigheder og derfor heller ikke var i stand til at identificere en mulig juridisk krænkelse.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Lene Hansen (S), Tina Petersen (DF), Tom Behnke (KF), Bente Dahl (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Line Barfod (EL)