B 90 Forslag til folketingsbeslutning om dansk støtte til irakiske flygtninge.

Samling: 2006-07
Status: Tilbagetaget
I beslutningsforslaget opfordrede forslagsstillerne den danske regering til at bevilge 50 mio. kr. til en indsats over for irakiske flygtninge. Baggrunden var en anmodning fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, til verdenssamfundet om at yde akut hjælp til de 2 millioner irakiske flygtninge uden for Irak og 1,7 millioner internt fordrevne personer i Irak. UNHCR havde anslået, at der var behov for 350 mio. kr. til den umiddelbare indsats over for flygtningene.

Forslagsstillerne tog forslaget tilbage den 29. marts 2007.