Efter 1. behandling henvist til Udenrigsudvalget (URU).

I beslutningsforslaget krævede forslagsstillerne respekt for den humanitære folkeret og de internationale menneskerettighedskonventioner i krigen mod terror. Ønsket var, at dette formuleredes som en fælles holdning i EU med henblik på at lægge pres på den amerikanske regering. Argumentet var bl.a., at såfremt den humanitære folkeret tilsidesattes i kampen mod international terrorisme, gik man reelt terroristernes ærinde. USA's regering kritiseredes for at anvende metoder, der var i strid med menneskerettighederne, i sin kamp mod terrorisme.

Et af forslagsstillernes krav var lukning af Guantánamolejren, bl.a. med henvisning til, at Genèvekonventionerne ikke fandt anvendelse for fangerne i lejren. Stærk kritik rejstes endvidere af forholdene i Bagram Theater Internment Facility på den amerikanske base i Bagram i Afghanistan. Bl.a. Amnesty International og Internationalt Røde Kors havde rejst omfattende kritik af forholdene i Bagram. Endvidere kritiseredes et andet led i kampen mod terror, de såkaldte renditions, dvs. bortførelser fra andre landes territorium, der var gennemført af CIA. Fangerne mentes i mange tilfælde at være blevet udsat for tortur og at være blevet frarøvet de sædvanlige retsgarantier. Den danske regering burde efter forslagsstillernes opfattelse udarbejde en aktionsplan for at bringe krænkelserne af den humanitære folkeret og de grundlæggende menneskerettigheder på dagsordenen i alle relevante internationale fora.