Luk

Luk
Luk

Luk

B 168 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder.

Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet
Ifølge forslaget pålagdes regeringen at fremsætte de nødvendige forslag, der forbedrede transkønnedes rettigheder ved

- at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt køn og fornavn,

- at man gav transkønnede mulighed for at dokumentere deres identitet uafhængigt af deres aktuelle fysiske/kønslige fremtræden med et særligt identifikationskort,

- at der skete en revision af betingelserne for at få ændret civilretlig kønsstatus og blev givet mulighed for dispensation på grund af alder, helbred eller andre særlige forhold, og

- at der blev foretaget en revision af retningslinjerne og opstilledes krav om udarbejdelsen af en tidsplan for de personer, der var i et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på et permanent kønsskifte, og at der indførtes en klagemulighed.
Partiernes ordførere
Birgitte Josefsen (V), Flemming Møller Mortensen (S), Anita Christensen (DF), Kamal Qureshi (SF), Vivi Kier (KF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)