Luk

Luk
Luk

Luk

L 156 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Lovens formål er at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-forordningerne nr. 883/04 og 987/09. Forordningerne vedrører koordinering af de sociale sikringsordninger, og med loven implementeres to ændringer i dansk lovgivning, idet Pensionsstyrelsen får kompetence til at fastsætte lovvalg i sager om social sikring og kompetence til at udstede blåt EU-sygesikringskort til pensionister, der bor i udlandet.
Derudover indeholder loven en række konsekvensændringer af både den ressortomlægning, der fandt sted den 7. april 2009, hvor Beskæftigelsesministeriet fik tilført pensionsområdet, og den organisationsomlægning i ministeriet, der trådte i kraft pr. 1. oktober 2009.
Loven træder i kraft den 1. maj 2010.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Ulla Tørnæs (V), Lennart Damsbo-Andersen (S), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Helle Sjelle (KF), Erikanell Asmuss Lorentsen (RV) og Line Barfod (EL)