Luk

Luk
Luk

Luk

L 2 Forslag til lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund.

Af: Transportminister Lars Barfoed (KF)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Hensigten med loven er at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund. Desuden giver loven en bemyndigelse til at anlægge en motortrafikvej ved navn Tværvej mellem Kildedal Station og Frederikssundmotorvejen. Loven er et led i udmøntningen af aftalen af 29. januar 2009 mellem regeringen (V og KF), S, DF, SF, RV og LA om en grøn transportpolitik. Bemyndigelsen i loven gælder anlæg af hele Frederikssundmotorvejen, men i første omgang afsættes der penge til at anlægge den del af motorvejen, der går fra Motorring 4 til Tværvej samt til anlæg af Tværvej. Aftaleparterne vil drøfte finansieringen af de resterende etaper af Frederikssundmotorvejen i 2011.
Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 1 (EL).
Partiernes ordførere
Kristian Pihl Lorentzen (V), Klaus Hækkerup (S), Mikkel Dencker (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Henriette Kjær (KF), Lone Dybkjær (RV) og Per Clausen (EL)