Luk

Luk
Luk

Luk

L 72 Forslag til lov om overførsel af en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til statskassen.

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Med loven overfører Arbejdsmarkedets Feriefond 450 mio. kr. til statskassen. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om overførslen. Loven skal bidrage til finansieringen af en forstærket indsats for flere praktikpladser til unge, som udmøntes med lovforslag nr. L 77, og som er et led i aftalen af 5. november 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntningen af globaliseringspuljen. Loven trådte i kraft den 1. januar 2010.
Lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (V, S, DF, KF, RV og LA) mod 14 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Sophie Løhde (V), Lone Møller (S), Bent Bøgsted (DF), Karsten Hønge (SF), Helge Adam Møller (KF), Anne Marie Geisler Andersen (RV) og Per Clausen (EL)