Luk

Luk
Luk

Luk

L 106 Forslag til lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale.

(Ophævelse af revisionsklausul).

Af: Kulturminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven ophæver en revisionsklausul, hvoraf det fremgik, at kulturministeren skulle fremsætte forslag om revision af pligtafleveringsloven senest i folketingsåret 2010-11. Klausulen blev indsat, for at man kunne foretage en udredning vedrørende muligheden for at give offentligheden øget adgang til Netarkivet, hvor dansk internetmateriale indsamles og bevares. Udredningen havde imidlertid vist, at det ikke på dette tidspunkt ville være muligt at give øget adgang til Netarkivet og samtidig give den nødvendige beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Derfor ophævedes revisionsklausulen.
Vedtaget 106 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Flemming Damgaard Larsen (V), Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Rasmus Jarlov (KF), Manu Sareen (RV), Per Clausen (EL) og Villum Christensen (LA)