Luk

Luk
Luk

Luk

L 17 Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg.

(Valgret til og valgbarhed for EU-diplomater m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven sikrer, at ikkedanske EU-statsborgere, der er udsendt som diplomater til Danmark, og deres medfølgende husstande får mulighed for
- at deltage i kommunal- og regionsvalg i deres bopælskommune/region og
- at opnå valgbarhed, hvis deres stilling i øvrigt ikke hindrer det.

En klage fra EU-ansatte på EU's Miljøagentur havde været inspiration til lovforslaget.
I et svar på spm. 2 til udvalget har ministeren dog afvist muligheden af, at en diplomat eller et medlem af dennes familie kan være anført i Udenrigsministeriets Protokol og samtidig være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.
Vedtaget 93 stemmer for forslaget (V, S, Per Dalgaard (DF), SF, KF, RV, EL, LA, UFG) 17 stemmer imod forslaget (DF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Sophie Løhde (V), Lennart Damsbo-Andersen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Meta Fuglsang (SF), Tage Leegaard (KF), Erikanell Asmuss Lorentsen (RV) og Line Barfod (EL)