Luk

Luk
Luk

Luk

L 54 Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.

(Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Hovedformålet med loven er at forbedre politiets muligheder for at spore skjult udbytte m.v.

Loven betyder bl.a., at der indføres mulighed for, at politiet - også efter at der er afsagt dom i en straffesag - kan få adgang til at foretage ransagning m.v. med henblik på at beslaglægge økonomiske midler til at dække konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatning.

Desuden betyder loven en udtrykkelig hjemmel til at foretage hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning.

Endelig oprettes en særskilt kreds af advokater, som kan beskikkes i straffesager om fravigelse af reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt.
Vedtaget 109 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, UFG) 2 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Karen Jespersen (V), Karen Hækkerup (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pia Adelsteen (DF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV) og Line Barfod (EL)