Luk

Luk
Luk

Luk

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Kommunernes budgetter for 2011 viste en stigning i de kommunale skatter på i alt 330 mio. kr. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) opnåede på denne baggrund som led i aftalen om finansloven for 2011 enighed med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at neutralisere den højere kommuneskat ved at sænke bundskatten i 2011 med det formål at sikre, at skattestoppet overholdes.

Loven reducerer fra 2011 og følgende år bundskatten med 0,03 procent.

Den lavere bundskat indarbejdes i Skatteministeriets forskudsændringssystem for 2011. Det indebærer, at de personer, der får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2011, vil få bundskattelettelsen i løbet af 2011. De resterende skatteydere vil få skattenedsættelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2011, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 2012.
Partiernes ordførere
Mads Rørvig (V), Nick Hækkerup (S), Malene Søgaard-Andersen (SF), Mikkel Dencker (DF), Kurt Scheelsbeck (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Line Barfod (EL)