Luk

Luk
Luk

Luk

L 91 Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven.

(Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
På grund af lovforslag nr. L 90 om en ny offentlighedslov foresloges ændringer i forvaltningslovens og retsplejelovens regler om aktindsigt. Formålet var at skabe parallelitet mellem på den ene side offentlighedsloven og på den anden side forvaltningsloven og retsplejeloven.

Forslaget til en ny offentlighedslov, lovforslag nr. L 90, byggede på Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven. I betænkningens kapitel 26 har Offentlighedskommissionen behandlet spørgsmålet om, hvorvidt kommissionens udkast til en ny offentlighedslov vil give anledning til ændringer i bestemmelser om aktindsigt m.v. i andre regelsæt, herunder forvaltningsloven og retsplejeloven. Dette lovforslag byggede på kommissionens overvejelser.

Forslaget om at skabe den nævnte parallelitet skyldtes bl.a., at forvaltningslovens regler om partsaktindsigt i afgørelsessager dels er bygget op på samme måde som reglerne om aktindsigt i den gældende offentlighedslov, dels i vidt omfang svarer indholdsmæssigt til disse regler. Også retsplejelovens regler om aktindsigt er i et vist omfang inspireret af opbygningen og formuleringen af reglerne om aktindsigt i den gældende offentlighedslov og den gældende forvaltningslov.

Der henvises i øvrigt til resumé ved lovforslag nr. L 90. Lovforslaget blev behandlet sammen med lovforslag nr. L 90 og L 92.
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Karen Hækkerup (S), Meta Fuglsang (SF), Pia Adelsteen (DF), Tom Behnke (KF), Manu Sareen (RV), Line Barfod (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Sambehandlet med