Luk

Luk
Luk

Luk

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.

(Dispensationsmulighed ved ganske særlige lejligheder).

Af: Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven skaber større fleksibilitet i lukkeloven. Den giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at tillade, at bestemmelsen om lukketider kan fraviges ved ganske særlige lejligheder. Der skal være tale om et omfattende officielt enkeltarrangement, typisk af international eller tilsvarende karakter og ofte med deltagelse af danske og udenlandske organisationer.
For at sikre at betingelserne for dispensation er opfyldt, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i det pågældende område. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen svarer til den dispensationsbestemmelse, der tidligere indgik i loven, og som blev ophævet i 2005.
Vedtaget 88 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 8 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Mogens Jensen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)