Luk

Luk
Luk

Luk

L 103 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

(Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven indfører en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter kun støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Med loven skal der ikke længere træffes en afgørelse om specialundervisning til den enkelte elev, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Det giver kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov. Og det frigør ressourcer hos bl.a. pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Loven præciserer desuden praksis i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Loven finder anvendelse fra skoleåret 2012-13, for de frie skoler dog først fra skoleåret 2013-14.
Vedtaget 101 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 8 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Karen Ellemann (V), Troels Ravn (S), Alex Ahrendtsen (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Lotte Rod (RV), Lars Dohn (EL), Merete Riisager (LA) og Lars Barfoed (KF)