Luk

Luk
Luk

Luk

L 173 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen ()
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven begrænser adgangen til at fremføre underskud til modregning i efterfølgende års positive skattepligtige indkomst, og den indfører et krav om særlige revisorerklæringer i forhold til underskudsselskaber. Desuden ændres de generelle bøderegler, så det fremgår, at bødeberegningen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og den mulige skattefordel.
Herudover indfører man, at der hæftes for selskabsskatter og kildeskatter på renter, royalties og udbytter i sambeskatningsforhold. Endelig indgår et forslag om åbenhed i forhold til selskabers skattebetalinger.
Loven udmønter en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, hvad angår selskabsbeskatning.
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 46 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Thomas Jensen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Frank Aaen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)