Luk

Luk
Luk

Luk

L 198 Forslag til lov om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven.

(Afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen ()
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven afskaffer fradrag for grundforbedringer og ændring af genoptagelsesreglerne på ejendomsvurderingsområdet og indeholder følgende elementer:
– Grundforbedringsfradraget afskaffes fra 2013.
– De generelle genoptagelsesregler for ejendomsvurderinger ændres, således at kun vurderinger foretaget på et faktuelt fejlagtigt grundlag – f.eks. forkert registrering af bygningsstørrelse – vil kunne genoptages.
– Genoptagelse skal som hovedregel ske inden for 3 år og 7 måneder (den eksisterende ordinære genoptagelsesfrist) efter den vurderingstermin, hvor vurdering på et fejlagtigt grundlag første gang er foretaget.
– De eksisterende procedurer, der involverer Skatterådet i forbindelse med genoptagelser, afskaffes.

Loven udmønter en del af aftalen fra den 22. juni 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform.
Vedtaget 90 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, KF) 17 stemmer imod forslaget (DF, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Thomas Jensen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Nadeem Farooq (RV), Jonas Dahl (SF), Frank Aaen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)
Sambehandlet med